Loven tager ikke altid højde for, at der er andre måder at være familie på. End den traditionelle med far, mor og børn, viser en ny afhandling
Mikkel Raahede har tvillinger på ti år og en datter på tre med sin mand. Børnene er født i USA af to forskellige amerikanske kvinder.
Ingen af kvinderne er børnenes biologiske mødre. De er rugemødre, som fik en tredje kvindes æg sat op. Æggene var forinden blevet insemineret med Mikkel Raahedes sæd.
Han og hans mand er blandt et stigende antal danskere, der vælger at få børn på alternativ vis. Men det er dansk lov ikke altid gearet til, skriver Videnskab.dk:
– Den danske lovgivning har givet os store komplikationer. Da vi skulle have vores tvillinger med til Danmark, efter de var blevet født i USA, skulle jeg for eksempel kæmpe for at blive familiesammenført med dem. Selvom de er mine biologiske børn, fortæller Mikkel Raahede.
Børneloven
Børneloven blev formuleret dengang, hvor man kun lavede børn på traditionel vis i soveværelset.
Loven er derfor ikke tilpasset de nye tider med regnbuefamilier, rugemødre, stedforældre og andre alternative familieformer. Det konkluderer en ny afhandling fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet.
– Den retlige regulering af forældreskaber har en meget lang tradition for at ekskludere relationer, der falder uden for et traditionelt heteroseksuelt ægteskab. Det siger forskeren bag afhandlingen, Freya Semanda, der i dag er adjunkt i jura på University College Sjælland i Roskilde.
– Børnelovens formuleringer går grundlæggende ud fra, at et barn altid har to forældre, hvoraf den ene er den kvinde, der føder barnet, fortsætter hun.
Den fødende kvinde
Den fødende kvinde har særstatus i juridisk forstand. Det har hun også i kulturel forstand, fortæller Michael Nebeling Petersen. Han er adjunkt på Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber.
I sin forskning har han beskæftiget sig med par, der har fået børn på alternativ vis.
Familier, hvor der ikke er en mor, oplever ofte at blive konfronteret med, at de ikke er en rigtig familie, fortæller han.
– Heteroseksuelle forældre kan relativt nemt blive anerkendt og genkendt af samfundet som familie. Selvom de ikke har fået børn på traditionel vis, men mange af de homoseksuelle mænd, jeg har interviewet, har sværere ved det, fordi de ikke kan skjule, at der ikke er en mor siger Michael Nebeling Petersen.
Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/dansk-lov-diskriminerer-regnbuefamilier/6592528
