Viser 0 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #953

      Jeg er oftest blevet kontaktet på regnbuebarn.dk med spørgsmål omkring mine erfaringer. Nu vil jeg prøve at samle en del af de spørgsmål og svar her så de måske kan hjælpe dig/jer i din/jeres videre søgen.

      Kort kan jeg fortælle at jeg for knap 6år siden som lesbisk begyndte min søgen efter en donor til mit ønskebarn. Året efter kom en helt perfekt pige til verden.

      Det spørgsmål jeg oftest får er hvad jeg gik efter og hvordan jeg vidste at det var den rette.
      Først og fremmest gik jeg efter en der ikke bare kimede mig ned i indbakken. Jeg tog et kig rund på profiler og så hvad der var. Så begyndte jeg at lave en liste over hvad der for mig var vigtigt. Jeg nåede frem til en kort liste hvor vigtigste punkt for mig var at han skulle have egne børn, han skulle vide præcis hvad det var han gik ind til. Et ekstra plus ville være hvis han havde gjort det før. Et andet punkt på listen var at hårfarven gerne skulle læne sig op af min eller min søns. Og så ønskede jeg at finde en nordisk udseendet.
      Jeg gik så i gang med at kigge lidt igen. Jeg fandt en profil som jeg blev ved med at vende tilbage til og besluttede at skrive til ham da han faktisk var alt på min lille liste. Jeg skrev dog også til et par stykker mere og brugte en uge på at få filtreret dem fra som jeg ikke kunne finde kemi med.

      Et lille råd herfra er at mødes til et kaffe møde på en cafe og se om der er kemi. Gå efterfølgende hjem og mærk efter hvordan det føles.

      Noget andet jeg ofte bliver spurgt om er hvordan jeg sikrede at han ikke pludselig ville dele barnet.
      Og her er det desværre bare sådan at med denne løsning så kan man aldrig være sikker. Far/donor kan altid søge samvær uanset hvor gammelt barnet måtte være. Det handler om mavefornemmelse og at vurdere om ham man nu vælger er reel nok i sit ønske om ikke at skulle have kontakt.

      Hvornår og hvordan vidste jeg at han var den rigtige?
      Allerede første gang jeg læste profil teksten var jeg ret fanget. Men jeg ville ikke låse mig fast på en. Derfor skrev jeg med et par stykker i en 2 ugers tid. Jeg endte ud med to profiler der virkede reelle i forhold til mine ønsker. Vi mødtes på baresso og snakkede vel en times tid. Gik en lille tur og fik snakket om en masse forskelligt. Han havde børn og ønskede ikke selv flere. Samtlige punkter på min liste kunne jeg krydse af efter mødet. Og dagen efter da han ikke var skræmte væk vidste jeg helt bestemt at det skulle være ham.

      Jeg skriver løbende mere men har du et spørgsmål så skriv.

Viser 0 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.