- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 1 dag, 3 timer siden af .
Viser 0 svartråde
Viser 0 svartråde
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Nu står jeg der i livet, hvor jeg skal tage stilling til at få barn/ børn og kan mærke at det er en stor beslutning at gøre selv. Jeg har mange tanker omkring det og håber denne profil kan gøre jeg får et bredere perspektiv på det – og måske finder nogen at dele forældrerollen med.
Jeg er 32 år, udannet sygeplejerske og cand.soc. i socialt arbejde. til dagligt arbejder jeg i en NGO og brænder for at mindske uligheden i sundhed og gøre en forskel for de mennesker der står sårbart i vores sundhedsvæsen.
Som person er jeg rolig, omsorgsfuld og reflekterende. Jeg er rummelig og lydhør, men kender også mig selv og mine grænser godt. Jeg elsker alt der har med outdoor at gøre og befinder mig bedst ude i naturen med mine vandrebukser på, men jeg elsker også livet i KBH – tage til koncerter og nyde en øl i forårssolen.
Jeg kommer nok ikke til at bo i KBH resten af mit liv, da jeg har en drøm om at skabe et lille bofællesskab med grøntsagshave, bålplads og fællesskab. Jeg så gerne at man fik skabt nogle rammer der gjorde at vi boede tæt sammen, men hver for sig – så barnet/ børnene havde alle deres forældre i hverdagen.
Tag endelig kontakt til mig, hvis du/I synes noget af det jeg skriver lyder interessant. Jeg er åben for dialog og intet er slået fast i sten for mig.