Solomødre: Det er ensomt at få barn alene
Ni ud af ti solomødre har gavn af at mødes i netværksgrupper, viser ny undersøgelse.
Det er hårdt arbejde for alle forældre at få et barn og blive vækket hver nat af en sulten unge. Men for det stigende antal kvinder, der vælger at blive solomødre, uden en far involveret, er det ekstra hårdt. De er nemlig alene om forældrerollen.
En ny rapport fra Rigshospitalets forskningsenhed viser, at solomødre har kæmpe gavn af at være med i en netværksgrupper for solomødre.
»Kvinderne fortæller, at netværkene er en rigtig god støtte. Evalueringen viser, at tæt på 9 ud af 10 føler sig mindre alene som solomor, når de kommer med. Og netværkene fremmer kvindernes proces omkring at blive solomor, og måske er dette tilbud også med til at fremme trivslen for de små familier«. Det siger Maria Salomon, der er forskningssygeplejerske på Rigshospitalet og initiativtager til netværksgrupperne.
Maria Salomon inviterede en håndfuld solomødre til et inspirationsmøde forud for den store, landsdækkende undersøgelse af solomødre, som netop er offentliggjort. Hun opdagede, at kvinderne havde stor glæde af hinanden, og begyndte derfor at danne netværksgrupper for kommende solomødre.
Af rapporten fremgår det også, at kvinderne ofte er tæt på 40 år gamle, fordi de har valgt at blive solomødre som en sidste udvej efter forgæves at have forsøgt at finde en mand at stifte familie med.
Ud over at de er alene om deres barn, er de ofte den eneste i deres omgangskreds, der har en lille baby. Blandt andet derfor har de stor glæde af at mødes med andre såkaldte solomødre, viser rapporten.
Mindre ensomme solomødre
Maria Salomon fortæller, at kvinderne typisk mødes en gang om måneden og derudover taler meget sammen i lukkede grupper på Facebook. Kvinderne sættes sammen, inden de bliver gravide, og deler både bekymringer og glæder igennem et forløb med mange ensomme timer i fertilitetsklinikkens venteværelse, med hormoner og ægløsningspræparater, de skal stikke sig selv med derhjemme, med negative graviditetstests og med omverdenens reaktioner på deres beslutning.
»Når de har født, deler de alt fra deres viden om tilskudsordninger til alenemødre til deres tanker om, hvordan man fortæller sit barn, at der ikke er nogen far«, fortæller Maria Salomon.
Evalueringen viser også, at 3 ud af 4 bliver bedre rustet til at takle tilværelsen som mor-barn-familie. 80 procent oplever, at netværksgruppen har bidraget med noget, resten af deres omgangskreds ikke kunne. Derudover medfører netværkene, at mange af kvindernes børn har kontakt med hinanden.
»Det er godt at vokse op og kende nogle, der er ligesom én selv, og som skal fortælle omverdenen de samme fortællinger som én selv. Den fælles fortælling er blandt andet, at de alle sammen er ønskebørn«, siger Maria Salomon.
Tal steget voldsomt
Nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab tyder på, at netværksgrupperne ikke kommer til at mangle medlemmer. I 2014 blev der født 478 børn af singlekvinder, der havde fået donorsæd. Det svarer til cirka 1 procent af en fødselsårgang. Tallet steg fra 2013 til 2014 med 6,7 procent. Generelt er antallet af solomødre vokset meget, siden det i 2007 blev gratis for dem at få behandling på landets fertilitetsklinikker, indtil de fylder 40 år.
Kvinderne bliver henvist af deres egen læge eller af en gynækolog, og så skal de igennem blodprøver og undersøgelser og en samtale, hvor lægen lytter efter, om kvinden har ønsket et barn igennem længere tid og har tænkt sin beslutning igennem. Herefter vælger man mellem en anonym og en åben donor. Så går fertilitetsbehandlingen i gang.
»Det er et tilbud, men ikke en garanti for at få et barn. Oftest kan man få 6 inseminationer og 3 reagensglasbehandlinger«, fortæller Karin Erb. Hun er chefbiolog på fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital (OUH) og forhenværende formand for Dansk Fertilitetsselskab.
Solomødre er som andre
Rapporten om danske solomødre, som i maj offentliggøres i det internationale videnskablige tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, viser også, at kvinder, der får børn alene, ikke adskiller sig fra andre danske kvinder. Hverken i forhold til indtægt, geografi eller uddannelse.
Deres drømme om familie er også de samme.
»De allerfleste ville meget hellere have en far til det barn, de skal have. Men måske har de været i et forhold, hvor manden ikke ville have børn, eller også er et længerevarende forhold gået i stykker, og kvinderne kan ikke nå at finde en ny mand, inden deres biologiske ur lukker«, siger Karin Erb.
Fremtidsforsker Birthe Linddal giver undersøgelsen og Karin Erb ret i, at kvinderne stadig drømmer om kernefamilien.
Hun er sociolog, historiker, debattør og fremtidsforsker med speciale inden for fremtidens familiestrukturer og singlekultur.
Hun mener ikke, at kernefamilien er på vej ud som idealet.
»Men realiteterne er, at vi opdrages til at være individualister, og at samfundet i stigende grad prioriterer individet før familier og fællesskab«.
Familien har altså svære betingelser.
»Derfor vil flere og flere vælge at skabe familie med sig selv, selv om det egentlig ikke er det, de ønsker«, siger Birthe Linddal, der spår, at om 10 år vil 2-5 procent af en fødselsårgang kun have en mor.
