Her kan man finde Medforældre, debattere, udveksle erfaringer, læse Regnbueartikler, samt deltage i Regnbueforums.
En Fars brev til dén Datter, der aldrig skulle have været født
I Horsens bor en 5-årig pige, som slet ikke burde have levet i dag. I 2008 valgte hendes mor og far nemlig at få en abort. Men noget gik galt. Faderen vil gerne fortælle pigen sandheden med sine egne ord, så hun ikke hører historien fra andre. Ud fra det ønske – og efter interviews med begge forældre – har journalisten skrevet dette brev fra faderen til datteren
Af Stinne Andreasen
Tilrettelæggelse: Kim Schou. Foto: Paw Gissel
25. april 2014
Mislykkede aborter
Det kaldes en on going graviditet, når aborten mislykkes, så kvinden fortsat er gravid efterfølgende
Aborter mislykkes cirka 1 ud af 500 gange, så kvinden fortsat har et levende foster i maven bagefter
Det svarer til at cirka 14 fostre årligt overlever en abort i Danmark
Herefter vil nogle kvinder få en ny abort, mens andre ender med at føde barnet. Der findes ikke tal på, hvor mange
Kilder: Sundhedsstyrelsen og professor Øjvind Lidegaard, Gynækologisk afdeling, Rigshospitalet
Velkendt fænomen
Ditte Trolle, overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Gynækologisk Afdeling:
”Det er et velkendt fænomen, at nogle fortsat er gravide, selvom de tror, de har fået en abort. Jeg tror, det er sket på alle hospitaler, og som ansat på en gynækologisk afdeling vil man nok opleve det på et eller andet tidspunkt.”
“Det må være ekstra hårdt for kvinden at skulle igennem processen to gange eller finde ud af, at det er for sent at få en ny abort. Især hvis hun har været bare en lille smule ambivalent i forvejen.”
Derfor kan en abort gå galt
Ved en kirurgisk abort tømmer lægen livmoderhulen for graviditetsvæv med et sug. Når indgrebet mislykkes, skyldes det, at det kirurgisk er en svær balance at suge kraftigt nok til at bremse graviditeten men samtidigt så nænsomt, at livmodervæggene ikke bliver ødelagt
Det tilrådes at få en kontrol hos lægen efter en kirurgisk abort, men er ikke noget krav
Ved medicinsk abort hindrer medicin livmoderen i at reagere på kroppens graviditetsbevarende hormon. Derfor vil graviditeten gå til grunde. Det hænder, at medicinen ikke virker, så der stadig er graviditetsvæv i livmoderen efterfølgende
Det er standard, at kvinder efter en medicinsk abort kommer til kontrol efter 10-14 dage ved lægen, som oftest vil opdage, hvis graviditeten ikke er afbrudt
Kilder: Sundhedsstyrelsen og professor Øjvind Lidegaard, Gynækologisk afdeling, Rigshospitalet
Enorme dilemmaer
Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge, Hvidovre Hospital, Gynækologisk Afdeling:
”I de snart 25 år jeg har været i gynækologien, er det kun sket to gange, at vi har troet, vi har afbrudt en graviditet, men kun har fjernet en bid af moderkagen, så graviditeten er fortsat. I begge tilfælde endte kvinderne med at få en ny abort i uge 18-19, da de fandt ud af, at de fortsat var gravide.”
“Det er klart, at det skaber nogle enorme dilemmaer fortsat at være gravid efter at have truffet så svær beslutning, som det er at få foretaget en abort. Det er jo en kæmpe rutsjebanetur rent følelsesmæssigt.”
Abortgrænsen
I Danmark kan man indtil den 12. graviditetsuge frit få en provokeret abort
Der kan gives tilladelse til abort efter 12. uge, hvis der f.eks. er risiko for, at barnet vil få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse, hvis kvindens helbred er i fare, eller hvis kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke kan drage omsorg for barnet
Abort efter 12. graviditetsuge kræver tilladelse fra de regionale ”Samråd for abort og sterilisation”
Efter 12. graviditetsuge foregår indgrebet altid på sygehuset som en kirurgisk abort
Kilder: Center for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen
”De, der ønsker en abort, får alle at vide, at der er en risiko for fortsat graviditet bagefter. Det er standard at sige det, og det bør ikke være ubekendt for nogen. Vi havde både et tilfælde i 2010 og i 2012, hvor en kvinde fortsat var gravid efter en abort. I begge tilfælde fik de en fornyet udskrabning ganske få dage efter.”
Sådan gjorde vi:
Artiklen er skrevet af journalisten og bygger på interviews med faderen og moderen, som begge har læst og godkendt den. Deres navne er redaktionen bekendt.
Artiklen er skrevet i brevform med faderen som afsender ud fra hans ønske om, at det må være ham selv og ikke en ven eller et familiemedlem, som kan fortælle pigen sandheden, når hun er gammel nok til at forstå den.
Fakta i artiklen bygger på interviews med ledende overlæger og gynækologer fra fem fødeafsnit på landets hospitaler.