Drømmen om at blive far giver Kim en regnbuefamilie

– Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, men jeg valgte at tage chancen, fortæller Kim og forklarer videre, hvordan parret forsøgte sig med kunstig befrugtning og de medfølgende 14 måneder med hormonbehandlinger, humørsvingninger og tilbagevendende skuffelser.

– To gange blev der lagt æg op uden resultat, og derefter droppede vi det. Det var min beslutning, for jeg kunne se, hvad det gjorde ved hende, fortæller Kim med sin 44-årige hustru, Heidi, siddende ved siden af sig.

Heidi havde været villig til at fortsætte fertilitetsbehandlingerne for, at hendes mand kunne få drømmen om et barn opfyldt, også selv om processen med hendes egne ord var frygtelig. Prisen endte da også med at være for høj.

Kunne ikke slippe tanken

Det var omkring 2011, at ”projekt kunstig befrugtning” blev opgivet. Men Kim kunne ikke slippe tanken om et barn.

Derfor begyndte han så småt at undersøge muligheden for at blive sæddonor.

For ham var ideen om at føre sine gener videre den mest opnåelige, og derfor kunne han også acceptere at nøjes med dette frem for at stå med sit eget barn i armene.

– Så kunne man jo altid håbe, at barnet ville opsøge mig, når det blev 18 år, forklarer han om de tanker, han havde for få år tilbage.

Kim afgav en prøve til sædbanken Cryos. Men fordi der er en sygdomshistorik i familien, som Cryos ikke kunne screene for, slap Kim ikke igennem nåleøjet.

For mange andre ville drøm- men måske blive slukket her. Men Kim ved som sagt, hvad han vil.

I sin målrettede søgen efter et sidste alternativ faldt han over hjemmesiden Regnbuebarn.dk, som henvender sig til alle, der ønsker at få børn uden at leve i den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn.

Med på sidelinjen

For mere end et år siden oprettede han en profil, og sidste sommer gjorde den 32-årige Anette Nielsen fra Odense det samme.

”Jeg søger en, som kunne tænke sig at blive donor/far til mit tredje barn. Jeg har to dejlige piger i forvejen, men har længe ønsket mig et barn mere. Hvor meget du vil tage del i barnets liv, finder vi ud af sammen”, lød ordene i hendes opslag på siden.

– Jeg havde skrevet til nogle enkelte inden, men det blev bare aldrig til noget, for vi faldt ikke i spænd. Når man hopper ud i sådan et projekt, skal man svinge godt sammen, siger Kim.

Efter en kortvarig korrespondance med Anette, vidste Kim, at der her var potentiale for noget. Da han følte sig helt sikker i sin sag, fortalte han Heidi om projektet.

– Jeg har været med på sidelinjen hele tiden og vidste, at Kim ledte. Men det var ikke noget, der overskyggede vores hverdag, fortæller Heidi.

Hun har hele vejen igennem været åben for projektet, fordi hun vidste, at det var noget, der betød meget for hendes mand.

– Det har lagt mig meget på sinde, at han fik muligheden for at blive far, siger hun og tilføjer, at hun og Kim ikke har nogle hemmeligheder for hinanden.

Derfor var hun heller ikke bekymret for, hvordan et eventuelt børneprojekt med en tredjepart skulle gå.

– Men jeg var da ved at skide i bukserne, da vi skulle møde Anette for første gang, indrømmer hun og griner over til Anette, som sidder over for hende ved bordet.

Hurtig proces

Anette havde lige som Kim også været i kontakt med enkelte på Regnbuebarn.dk, uden at hun havde fundet det rette match.

– Så jeg var nået til et punkt, hvor jeg var kold og kontant og bare ville have hurtig afklaring. Jeg gad ikke spilde min tid, siger hun.

Det var heller ikke megen tid, der blev spildt. Kim skrev første gang til Anette den 5. juli sidste år. De mødtes alle tre for første gang den 29. juli, hvor de blev enige om at gå videre med projektet.

– Vi svingede godt sammen, snakkede om børneopdragelse, ægløsning, og hvad der ellers var, fortæller Kim.

Allerede ugen efter ringede Anette og fortalte, at hun havde ægløsning.

– Så vi skyndte os at køre til Odense, fortæller Kim.

Alle tre er enige om, at dette møde var en anelse mere akavet, end det første havde været. Kim og Heidi gik sammen ud på toilettet og kom kort e er ud med en kop sæd.

Derefter gik Anette ind for sig selv og sprøjtede sæden op med en almindelig sprøjte.

– Det var en ret underlig situation, erkender Anette, og Heidi tilføjer:

– Ja, for os var det også helt vildt mærkeligt at stå der på en næsten fremmed persons badeværelse. Men kaffen bagefter var god.

Seancen gentog sig to dage efter, og allerede den 19. august tog Anette en positiv graviditetstest.

En dreng på vej

Kort efter tikkede en sms ind på Kims telefon med et billede af de to streger på testen.

– Det var fedt at få den sms! Det var stadig meget uvirkeligt for mig, men jeg var da utrolig glad over situationen, og jeg glædede mig rigtig meget, understreger Kim.

Ingen havde regnet med, at Anette ville blive gravid så hurtigt.

Både Heidi og Kim var med til fødslen fredag den 14. april. Inden da havde de deltaget ved nakkefoldsscanningen, en tidlig kønsscanning, der viste, at en lille dreng var på vej, og 20 ugers scanningen. Undervejs skrev de ganske få ting ned på et stykke papir, som virker som en kontrakt imellem dem.

– Heldigvis er vi enige om det meste, siger Kim.

Vi er familie

Aftalen er, at han og Anette har fælles forældremyndighed, men at barnet skal bo fast hos Anette.

– Hun er den primære forælder, og så kommer vi på besøg en til to gange om måneden. På mærkedage vil vi selvfølgelig også være der, siger Kim.

Han er blevet spurgt af flere, om han tror, det vil være nok for ham.

– Det er et valg, Heidi og jeg har taget sammen med Anette, og derfor er det en aftale, der står. Hvis der kommer et savn, så må vi jo tage en ny snak.

Lige nu glæder han sig bare over, at han får lov at se sin søn vokse op og være med til at præge ham en lille smule.

– Og så er det jo alternativet til noget, som ellers slet ikke ville være.

Alle tre parter i forældreskabet er enige om, at de nu er en lille familie sammen. Hvad andre tænker og synes, må de om.

– Men det her er på alle måder et ønskebarn, understreger Kim.

– Anette ville gerne have et barn mere hjemme hos sig, og jeg vil bare gerne være far.

Heidi tilføjer:

– Og jeg vil bare gerne være med.