Ingen grund til bekymring: Børn af lesbiske klarer sig godt som voksne

Endnu et studie viser, at der ikke er noget ‘farligt’ ved at vokse op med homoseksuelle forældre.

Børn af homoseksuelle par er ofte blevet genstand for bekymringer, der blandt andet går på, om de bliver mobbet eller bliver forvirrede over deres egen kønsidentitet.

Men generelt er forskere ret enige om, at børn med to forældre af samme køn klarer sig lige så godt som alle andre børn, skriver Videnskab.dk.

Nu kan også det hidtil længste amerikanske studie af lesbiske par og deres børn rapportere, at børnene i 25-års-alderen klarer sig lige så godt som alle andre, skriver Thinkprogress.org ifølge Videnskab.dk.

Siden 1980 har tre forskere fulgt børnene i et såkaldt kohortestudie, som følger en gruppe mennesker over tid, under navnet ‘National Longitudinal Lesbian Family Study’.

Som 25-årige ser de unge ud til at være helt lige så velfungerende som deres jævnaldrende med forældre af forskellige køn, både når det gælder sociale relationer, adfærd, følelsesliv og mental sundhed.

Men usikkerhederne i studiet er mange: For det første er der ikke særlig stor diversitet blandt deltagergruppen, hvor de lesbiske mødre hovedsageligt er hvide og højtuddannede.

Desuden omfatter studiet ingen homoseksuelle mænd og er heller ikke randomiseret, som vil sige, at man udvælger deltagerne tilfældigt.

Sidst er det statistiske grundlag for undersøgelsen ikke specielt stort. Alt i alt betyder det, at resultatet ikke skal ædes råt.

Til gengæld klinger det ikke meget anderledes, end hvad tidligere forskning på området har vist.

Studiet er udgivet i New England Journal of Medicine.

Artiklen er bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Kilde: https://www.bt.dk/nyheder/ingen-grund-til-bekymring-boern-af-lesbiske-klarer-sig-godt-som-voksne

 

Jeg er Webmaster på denne side, jeg kan evt. kontaktes via Kontaktformen. Mvh Webmasteren

En tanke om “Ingen grund til bekymring: Børn af lesbiske klarer sig godt som voksne”

  • Ja og hvorfor skulle de ikke det? Der er mange andre ting der spiller ind i en barndom end hvilket køn ens forældre har. Mange lesbiske par har jo også mandlige bekendtskaber, som et barn kan spejle sig i, hvis det er der bekymringen ligger?

Skriv et svar

> Translate <

New Report

Close