Personligt. Det handler om selvudvikling, når københavnerkvinder vælger at blive mødre, viser en ny undersøgelse. Kvinderne her er fra Fredriksberg og har ikke deltaget i undersøgelsen.

Personligt. Det handler om selvudvikling, når københavnerkvinder vælger at blive mødre, viser en ny undersøgelse. Kvinderne her er fra Frederiksberg og har ikke deltaget i undersøgelsen.

Højtuddannede kvinder: Det vigtigste ved at få børn er personlig udvikling

At blive mor udvikler evnen til empati, påpeger biolog.

Der er mange forventninger forbundet med at blive mor. Men den fordel, de fleste kvinder forventer at få gennem et barn, er at blive udviklet som menneske. Det viser en helt ny undersøgelse fra Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning, skriver Kristeligt Dagblad.

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet blandt 340 kvinder fra Storkøbenhavn, hvoraf størstedelen er højt uddannede, så de repræsenterer ikke alle kvinder i Danmark. Det understreger speciallæge Kathrine Birch Petersen, der er hovedansvarlig for undersøgelsen.

Hun er alligevel overrasket over, at knap 90 procent svarer ‘personlig udvikling’, og at det eksempelvis kun er halvdelen, som mener, at det at få børn er meningen med livet.

»Vi lever i en egocentrisk tid, hvor man ikke spørger, hvad man kan bidrage med til verden, men hvad verden kan gøre for én. Og jeg har en klar fornemmelse af, at mange kvinder laver et skema med fordele og ulemper ved at få børn, inden de beslutter sig. Og fordelene skal helt klart opveje ulemperne«, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Kvinder udvikler empati, når de bliver mødre

Niels Arbøl, der er biolog, har forsket i moderskabelse, og han har skrevet to bøger om udfordringerne i det, han kalder ‘det moderløse samfund’.

Han peger i kristeligt Dagblad på, at mødre faktisk udvikler deres person, fordi omsorgen over for barnet og den respons, de modtager, ændrer hormonstofferne i kroppen.  Så de udvikler mere empati og større følelsesmæssig intelligens. På den måde kan kvindernes svar være et positivt udtryk for, at deres forventninger er i overensstemmelse med virkeligheden.

Men flere ting peger i retning af, at det nok ikke er den slags udvikling, de fleste kvinder tænker på, siger han:

»Danskerne er dem i verden, hvis børn er anbragt flest timer i institution. Der er også rigtig mange børn og unge, der selv meddeler, at de har et højt niveau af stress, lavt selvværd eller stressproblemer. Begge dele kobler mange fagfolk direkte sammen med, at børnene ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed og nærvær fra deres forældre i de første år. I nogle tilfælde, fordi forældrene ser børnene som en hindring for den slags personlige udvikling, de havde forventet«.

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/art5588493/H%C3%B8jtuddannede-kvinder-Det-vigtigste-ved-at-f%C3%A5-b%C3%B8rn-er-personlig-udvikling

Jeg er Webmaster på denne side, jeg kan evt. kontaktes via Kontaktformen. Mvh Webmasteren

Skriv et svar