Børnebog skal fjerne fordomme om regnbuefamilier

Familiecoach Signe Fjord har skrevet en børnebog, der skal fjerne fordomme om, hvilke personer en “rigtig” børnefamilie består af. I “Hvem henter mig?” bliver læseren præsenteret for ti forskellige slags børnefamilier. Herunder singlemødre, venskabsfamilier og homoforældre.

»Det forstår jeg ikke,« siger Rufus.

»De er venner. De elsker mig,« siger Silas.

Familieformerne er under opbrud i Danmark. Det er grunden til at familiecoach og singlemor Signe Fjord har skrevet børnebogen »Hvem henter mig?«. Hvorfra ovenstående citat om en såkaldt »venskabsfamilie« stammer fra.

Min hensigt er at

»Min hensigt er at ligestille alle familieformer som værende lige gode. Ikke bare regnbuefamilier med homoseksuelle forældre, men alle de former, der er anderledes end den konventionelle familie med far, mor og børn.

Bogens tegninger og handling tager udgangspunkt i en børnehave, hvor der installeres en ny computer. Der skal byde børnene velkomne, og registrere hvem der henter dem, når dagen er omme. Computeren er desværre blevet udstyret med noget »gammel software«, og derfor forstår den ikke alle de børn, der ikke kan svare klart på, om det enten er far eller mor der henter. Det ender med at den crasher af ren forvirring.

»Computeren i historien repræsenterer ligesom den gamle automatiske tænkning hos den store del af befolkningen. Dem har svært ved at forestille sig børnefamilier som andet end far mor og børn. Men sådan er virkeligheden ikke længere,« siger Signe Fjord.

Hun er selv eksempel

Hun er selv eksempel på den ny slags familier, som bogen beskriver, idet hun er blevet mor ved hjælp af sæddonor, samtidig med at hun ikke ønsker at bo sammen med en mand. Hun voksede selv op i en sammenbragt skilsmissefamilie, og husker, hvordan hun som barn ønskede at være som andre.

»Jeg ved, at der i dag findes mange børn der føler sig mindreværdige, fordi de er vokset op i familier, som samfundet i en eller anden forstand betragter som mindre værd end den traditionelle kernefamilie. Min bog må gerne bidrage til at vi blive mere rummelige overfor andre måder at leve på,« siger Signe Fjord, der pointerer, at de ti familier i bogen alle bygger på virkelige case stories.

Bogen rummer blandt andre eksempler

Bogen rummer blandt andre eksempler på skilsmissefamilier, et lesbisk forældrepar og et bøssepar der har fået barn via en udenlandsk donor, samt de former som Signe Fjord kalder mor-barn-familie og far-barn-familie. Men der er også et barn, med en far og en afdød mor »som er i himlen«.

Det eneste Berlingskes journalist ikke kan få øje på, er den almindelige kernefamilie. Men det er bare, fordi jeg ikke har set ordentlig efter, siger Signe Fjord.

Kernefamilien er repræsenteret

»Kernefamilien er repræsenteret af en flygtningefamilie fra Syrien. Sjovt nok er der også mange af mine veninder der har almindelige kernefamilier. De har heller ikke har kunnet genkende sig i den syriske familie,« siger Signe Fjord.

Vores statsminister Lars Løkke Rasmussen fortæller i dag i Berlingskes pride-tillæg en historie om sin femårige søn der var med til et homobryllup. Og som aldrig tænkte over, at det var bøsser der holdt bryllup. Er din bog ikke et udtryk for, at vi som voksne vil presse vore egne værdier igennem hos børn der aldrig selv har haft en fordomsfuld tanke?

»Det er rigtigt, at børn ikke selv er fordomsfulde, men ikke desto mindre bliver de hele tiden påduttet de gamle familienormer, og det kan være med til at give dem en opfattelse af, at de selv ikke er rigtige. I børnehaven synger de »I morgen skal vi bage – En til far og en til mor, en til søster, en til bror…«. Det er stadig normen, og derfor må vi have gang i en litteratur, der reflekterer at virkeligheden er blevet meget større,« siger Signe Fjord.

Hun siger, at hun som frivillig singlemor stadig kan møde fordomme i hverdagen, hvor det underforstås eller siges ligeud, at hun er egoist, fordi hun er blevet forælder uden samtidig at sikre barnet en far.

Mit håb er

»Mit håb er, at når børn og voksne læser bogen, så får de en debat i gang. Jeg havde en 70-årig læser, der blev bevæget af at fortælle sin historie om at blive undfanget uden for ægteskabet. Bogen giver lyst til at snakke om andre eksempler man kender til fra ens hverdag. Og skal vise, at det vigtigste er om barnet er ønsket og elsket. Ikke hvilken slags barnets forældre er,« siger Signe Fjord.

Det er dog ikke alle, der er lige så begejstrede. Kommentator ved Berlingske, Eva Selsing, mener at »Hvem henter mig?« nærmer sig det, hun betegner som »ideologisk holdningsbearbejdelse i børnehøjde«.

»Børn er forvirrede nok i forvejen og kan jo bedst lide kernefamilien og de faste rammer. Hvis man endelig, af ideologiske årsager, vil pille kernefamilien af piedestalen. Så må man pænt vente til de små når voksenalderen,« siger Eva Selsing.

»Hvem henter mig?« er udkommet som E-bog på dansk, engelsk, norsk. Portugisisk og spansk udgave er på vej. Bogen er illustreret af Sune Watts, og koster 143 kroner. Læs mere på www.signefjord.dk

Kilde: https://www.b.dk/kultur/boernebog-skal-fjerne-fordomme-om-regnbuefamilier

Jeg er Webmaster på denne side, jeg kan evt. kontaktes via Kontaktformen. Mvh Webmasteren

Skriv et svar

Videre til værktøjslinje