Ønsker man at få barn med en donor fra en sædbank, er det stort set gratis.
Men har man selv fundet sin sædleverandør i omgangskredsen, koster det mellem 20.000 og 50.000 kroner at få ham godkendt som donor. Det samme gælder for ægdonorer.
Forskelsbehandlingen vækker bred kritik hos politikere, homoseksuelle og fertilitetsklinikker.
LÆS OGSÅ
»I praksis rammer det især lesbiske par. Og det betyder, at automatisk forældreskab som moder og medmoder ikke er en reel mulighed for dem, for så får de en kæmpestor regning. Det er en urimelig forskelsbehandling«, siger Lilian Thykjær Jørgensen, som er sygeplejerske og souschef på StorkKlinik.
Fertilitetsklinikken er den i Danmark, som inseminerer flest kvinder på årsbasis, og som har den største erfaring med alternative familier.
Lovgivningen er heteronormativ; den er indrettet efter, at en mand og en kvinde, der er partnere, får børn med hinanden. Det bør rettes op
Søren Laursen, talsperson LGBT
En donor vil normalt blive testet
En donor vil normalt blive testet for blandt andet kønssygdomme og screenet for genetiske sygdomme på sædbankens regning, fordi de i det lange løb tjener pengene hjem ved at sælge donorens sæd til mange forskellige kvinder.
Finder parret derimod selv donoren i omgangskredsen, betragtes han ifølge den gældende lovgivning som en helt udenforstående, der i princippet kunne donere sæd til mange børn. Men sædbankerne vil ikke betale for en donor, der ikke skal bruges igen, og så må parret selv betale for undersøgelserne.
Det er direkte »diskriminerende« over for homoseksuelle par, mener Søren Laursen, talsperson for lovstof i Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT): »Det er et kæmpe problem, som vi har arbejdet længe med. Loven opfatter donoren som en person, der ikke er en del af familien, og det er jo helt forkert«, siger han.
Ny lov fjerner ikke barriere
Der var ellers stor begejstring blandt mange barnløse, homoseksuelle, børnerettighedsforkæmpere og politikere, da regeringen og en række andre partier for to måneder siden vedtog at ligestille bøsser og lesbiske med heteroseksuelle, når det gælder børn undfanget ved kunstig befrugtning.
Lovændringen betyder, at den såkaldte medmoder automatisk kan blive juridisk forælder til barnet allerede fra fødslen, ligesom fædre i heteroseksuelle par kan blive det, selv om sæden kommer fra en donor.
Ifølge de gamle regler blev kun den gravide i første omgang juridisk forælder til barnet, hvis parret var to kvinder. Først efter to og et halvt år kunne medmoderen søge om adoption.
Loven opfatter donoren som en person, der ikke er en del af familien, og det er jo helt forkert
Søren Laursen, talsperson LGBT
Men den nye lov fjerner altså ikke den barriere, at det er dyrt at bruge en donor, man kender. Æg- eller sæddonoren havner nemlig i samme kategori som helt fremmede donorer, for der er kun to kasser: partnere og ikkepartnere.
Den sidste gruppe skal tjekkes for mange flere ting end den første, forklarer Frank Wendelbo-Madsen fra Sundhedsstyrelsen.
Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/art5460546/Det-koster-dyrt-at-bruge-ven-som-donor